onsdag den 30. november 2016

Så enkelt er det: Write the truth!

Jeg er gået til filmen. I hvert fald har jeg været på tre dages Story-seminar i Malmö med Mr. FilmmanusRobert McKee. Seminaret henvender sig også til prosaforfattere, der gerne vil være plotstærke. Så nu har jeg fået del i hemmeligheden om en god historie. Opskriften lyder:


Robert McKee
Ønsker - hvad vil karaktererne have? 
Konflikt - hvad består modstanden i, på vejen til at at få det ønskede? Og til sidst: 
Valg! - hovedpersonen er presset til det yderste og skal vælge mellem to lige gode eller dårlige muligheder. Gennem det valg afsløres hovedpersonens sande karakter og vi forstår hvad historien vil fortælle os.  
Desire. Forces of antagonism. Choices under pressure. Så enkelt er det :)



Læs forfatter Line Leonhardts fine artikel fra McKees storyseminar i London: http://danskforfatterforening.dk/forfatteren/a-story/






søndag den 13. november 2016

Himmel & how do you do

Lørdag mødte vi vores forlag, Dansk Sangs nye redaktører, Kim Barkenskjold Andersen og Søren Bechmann på Bogforum. Vi har kommunikeret over mail de seneste uger for at færdiggøre Schou, Gerup og Høgsbros niende korhæfte, som udgives 1. december 2016. Jeg glæder mig til at høre sangene sunget af en masse børn!


Der var også tid til lige at smutte forbi Turbine Forlagets stand og hilse på Sweettalk og Lorteklubben - den sidste skrevet sammen med komponist Susi Hyldgaard.



tirsdag den 8. november 2016

Romanprojekt. Mit liv er så bittert, at kaffen skal være sød!

... griner Elli, da jeg kommenterer de tre rør sukker, hun hælder i en kop espresso.
Det er Blagoevgrad 2.0 – den nye tid med demokrati og drømmen om velstand.
Vi møder ministerpræsidenten, Boyko Borissov, der er ude på charmeoffensiv i forbindelse med søndagens præsidentvalg. Han vinker til flokken af skolebørn med bulgarske flag, sætter sig ind bag rattet i sin skinnende firhjulstrækker, gasser op og forsvinder fra området med højhusbyggeri fra kommunisttiden, som om det hele netop kun er ... en drøm

Eli har ikke tænkt sig at stemme. Det gør ingen forskel, mener hun. Alle ved, at det alligevel er mafiaen, der bestemmer.
 

Jeg forlader nu den bulgarske virkelighed og dykker ind i romanens fiktive.
Jeg håber at finde drømmen om Blagoevgrad 3.0
Tak til Eli, Janis, Desi, Fillipas, Elias og Nushka for at dele deres personlige beretninger med mig.










lørdag den 5. november 2016

Sig til hende, at hun skal fortælle om kommunismen!


Jeg er i Blagoevgrad for at researche til en roman. Bulgarerne modtager mig med åbne arme! Men romanens noget kunstnerisk vinklede arbejdstitel vækker ikke umiddelbart begejstring. Det er behovet for arbejde og at kunne brødføde sin familie, der fylder noget i EU's fattigste land.
I 2001 faldt kommunismen i Bulgarien og 2007 blev Bulgarerne medlemmer af EU.  
"Vi savner allesammen kommunismen. Dengang var der arbejde, børnene blev vaccineret og det var gratis at gå i skole. Propagandaen bildte os ind, at alt ville være bedre uden." 
Elias er musiker. Han har solgt sine instrumenter og arbejder nu i turistbranchen i Grækenland seks måneder om året, sammen med næsten alle de andre i kvarteret. Børnene og de gamle bliver hjemme og venter på pengene. 



Arbejdsløsheden er omkring 12 % og det dobbelte for unge.
Landet tager for andet år i træk titlen som Europas ulykkeligste land på FNs world happiness liste (nr. 129 af 157 lande i verden), hvor mit eget land for 2. gang er nummer ét. Især spørgsmålet om tillid gør Bulgarien til bundscorer. Hvis nogen har penge, er det fordi, de har forbindelse til mafiaen.


 
Tak til Statens Kunstfond for rejselegat.