Jeg er fra det forrige århundrede, nærmere bestemt 1963. Det betyder at jeg nu, om få uger, har tilbagelagt et halvt århundrede af min egen livsbane. Det er tid til midtvejsevaluering. Jeg er halvvejs (i bedste fald).
Det betyder to ting:
1. Jeg bliver overhalet indenom af børnene, som snart ved mere om hvordan verden fungerer, end jeg nogensinde kommer til. Sådan skal det være.
2. Jeg ved alligevel ret meget efterhånden.
I december holdt vi julefrokost på forfatterskolen for børnelitteratur, hvor jeg dels forsøgte at åbne en øl med min mobiltelefon (ældre er jeg alligevel ikke blevet), dels udvekslede livshistorier med mine medstuderende. Historierne bliver ikke færre med årene - vi har faktisk oplevet en del vilde ting.
Det er historier der forhåbentlig snart bliver til glæde for børn og unge... og så sluttes ringen på en eller anden måde.
Jeg fik engang lagt et horoskop, der lovede mig succes sent i livet - det skal komme an på en prøve.
Her er et billede af mig, der fortæller en slags historie med kroppen. Og en ung koncertdeltager, der reflekterer over hvad hun oplever. Det peger da ud i fremtiden.
