fredag den 8. maj 2020

E-bogs release! "Veddugodtdet...om dyr" proudly presents: 10 sjove e-billedbøger til højtlæsning og begynderlæsning. Med musik og indtalte historier online.


"Bøgerne har en egen kunstnerisk og charmerende udstråling. Enkle, udtryksfulde stregtegninger med farvede detaljer på hvid baggrund. Især for de yngste, men også for begynderlæsere."


Ved køb af mere end fire af dyre-titlerne gives 20% rabat på ebog.dk

Susi Hyldgaards sange til hver historie ligger på musikstreamingtjenester - søg: 
Ved du godt det om dyr?
Samme sted finder du historierne indtalt af Charlotte Fich.

Et udvalg af titlerne kan lånes på bibliotekernes e-reol

mandag den 4. maj 2020

"Spændende ungdomsroman om kærlighed, stoffer og svære valg." (Fra lektørudtalelsen)

Skål for Congobajer, der har fået både en flot lektørudtalelse og anmeldelse på Bogbotten.dk. 



Lektøren anbefaler bogen, fordi den er: "Fyldt med handling og spænding. Det er ganske alvorlige emner som narko, hashforbrug og dummebøder, der berøres. Emil bliver tvunget til at vælge mellem Idas ønsker eller at træffe de rigtige moralske valg. Egnet til dem, der gerne vil have masser af handling."

Bodil Christensen på Bogbotten skriver: "Congobajer har sin store styrke i beskrivelsen af provinsmiljøet. En ungdomsbog i Sort Læseklub-serien fra Alinea. Det er gode, spændende, komplekse, problemfyldte og velskrevne ungdomsbøger."

Bodil har også researchet på betydningen af ordet congobajer. Se sjov bonusinfo på Bogbotten.dk

torsdag den 10. oktober 2019

Bryd forbandelsen og slip ud af kloakken!


Bibliotekerne er i gang med at købe min nyeste bog Kloakkens forbandelse. Lektøren anbefaler bogen både til PLC og folkebiblioteket. Bogen havner flere steder på hylden med GYS, hvilket Simon Bukhaves flotte forside også lægger op til:



Lektøren skriver: "Spændende bog, hvor forsiden og den bloddryppende titel slår stemningen an, allerede inden læsningen er begyndt. Læseren introduceres først for et tilsyneladende realistisk scenarie, men ender så pludselig med at skulle agere i en verden beboet af et stinkende og usympatisk kloakfolk, der med henvisninger til Styx, Elysion og Tartaros trækker på græsk mytestof."

Så gælder det bare om at vælge den rigtige af de 232 veje gennem kloakken 😊

I forbindelse med FN's læsedag tilbyder Gyldendal opgaver til bogen og mulighed for besøg af forfatteren, hvor børnene kan prøve at lave deres egen labyrinthistorie.
Den kæmpestore læsedag

Her kan bogen købes hos forlaget.

tirsdag den 26. februar 2019

SKUNKS nu med LEKTØRUDTALELSE

Fra udtalelsen:
"Historien starter i retten 25. april 2016, hvor Hooder er anklaget for grov vold og overfald. Gennem bogen får vi et tilbageblik på 26. september 2015, hvor de unge tog til Staden for at feste, men det hele sluttede brat med et knivoverfald." 

"Vurdering: Barsk og medrivende historie - virkelig godt skrevet, så spændingen bevares gennem hele bogen." 

"Anbefales til alle ungdomsafdelinger."

Bogen er et co-writing projekt med Line Leonhardt. Undervisningsmateriale til udskolingen på baggrund af bogen er i støbeskeen. Book os til undervisning, mød forfatterne og debat om velfærdssamfundets for- og bagsider.
Søg støtte til et besøg på jeres skole, bibliotek, læsegruppe mv i en af kunstfondens puljer:
Huskunstnerordningen 5. marts og 1. oktober
Dansk litteratur i udlandet og udenlandsk litteratur i Danmark 1. marts og 1. september

mandag den 17. december 2018

onsdag den 3. oktober 2018

Bandet, piger og en brugt hund

Nyeste skud på min bogstamme er historien om hvordan Tilde mener, Otto skal leve sit liv. Herunder at han bør blive kærester med Lina fra parallelklassen. Lektøren skriver:

"En sød, glad og dejlig bog, om venner og forelskelse set fra Ottos synsvinkel. Vi kommer godt omkring personen Otto, både når han er sammen med vennerne, sammen med familien, når han tænker på Lina og på, hvor svært det er at forstå piger."


Piger er helt vilde med, at man skal skrive dagbog. "Man skriver bare alle sine tanker ned," siger Tilde. "Og sine følelser." Hun ser ud, som om hun er overrasket iver, hvor lidt jeg fatter.

Flot forside af @ingerandgrafik.
Udkommet på Gyldendal Uddannelse 15. oktober. Link til forlaget her.