lørdag den 5. november 2016

Sig til hende, at hun skal fortælle om kommunismen!


Jeg er i Blagoevgrad for at researche til en roman. Bulgarerne modtager mig med åbne arme! Men romanens noget kunstnerisk vinklede arbejdstitel vækker ikke umiddelbart begejstring. Det er behovet for arbejde og at kunne brødføde sin familie, der fylder noget i EU's fattigste land.
I 2001 faldt kommunismen i Bulgarien og 2007 blev Bulgarerne medlemmer af EU.  
"Vi savner allesammen kommunismen. Dengang var der arbejde, børnene blev vaccineret og det var gratis at gå i skole. Propagandaen bildte os ind, at alt ville være bedre uden." 
Elias er musiker. Han har solgt sine instrumenter og arbejder nu i turistbranchen i Grækenland seks måneder om året, sammen med næsten alle de andre i kvarteret. Børnene og de gamle bliver hjemme og venter på pengene. 



Arbejdsløsheden er omkring 12 % og det dobbelte for unge.
Landet tager for andet år i træk titlen som Europas ulykkeligste land på FNs world happiness liste (nr. 129 af 157 lande i verden), hvor mit eget land for 2. gang er nummer ét. Især spørgsmålet om tillid gør Bulgarien til bundscorer. Hvis nogen har penge, er det fordi, de har forbindelse til mafiaen.


 
Tak til Statens Kunstfond for rejselegat.

tirsdag den 25. oktober 2016

Orlov; fra nedertysk: orlof, egentlig 'tilladelse til at rejse bort'

Masser af projekter, nu også masser af tid. Sådan så mit køkkengulv ud, da jeg lørdag aften kom hjem fra min superrummelige og fleksible arbejdsplads (tak!)
Tillykke med din nye civilstatus nu med ret til at rejse ud. 

Det betyder blandt andet research til en ny roman. Derfor dette locationskift:
En afstikker til Grækenland og derfra med bus over bjergene til Bulgarien, hvor romanen blandt andet foregår. Følg evt. med her de kommende 14 dage.


suppebespisning i Athen

torsdag den 16. juni 2016

"En udfordrende og spændende bog, som med 'du er selv hovedpersonen' lader læserne prøve kræfter med moralske dilemmaer, og indirekte prøve kræfter med deres dømmekraft. Anbefales til PLC og folkebiblioteker."

Lektør: Pia Gunilla Park
Du bliver sat i svære situationer omkring det at stjæle. Dine valg afgør, om historien får en god slutning.
Bogen giver dig mulighed for at afprøve din mavefornemmelse omkring rigtigt og forkert. Du kan også udfordre din sunde dømmekraft for at se, hvad der ville ske, hvis du valgte helt modsat af, hvad du synes, der er det rigtige at gøre. Det sjove ved bogen er, at du selv vælger, og du oplever, hvilke konsekvenser dine valg får.

mandag den 23. maj 2016

Livet med KOR



Livet er ikke lutter børnebøger. Det er også livsbekræftende fællesskaber med musik. Godt, at nogle initiativrige kvinder dukkede op og gav sig tid til at organisere en pop-up event, hvor dygtige korsangere mødtes og sang tre arrangementer af Camilla Tiedt Frith in tribute to tre nyligt afdøde kunstnere: Prince, Bowie og Den 5. Beatle. KOR KOR, mine damer og herrer:

Fotos: Søren Ditlevsen/Trine Juul Røttig
At være med til at synge giver også ny energi til at skrive næste SchouGerupHøgsbro korværk. Se en spændende iscenesættelse af et udvalg af vores sange på Odense Teater i en kor og danseforestilling Lav noget larm

PS: Hold øje med KOR KOR, hvis du vil synge med næste gang!

søndag den 17. april 2016

En velskrevet bog med en uindbydende forside. Køb til større biblioteker.

Lektørudtalelser er en gave. I hvert fald når de opfordrer til at købe ens bøger. Bo Knudsen, som har anmeldt Sweettalk, vender tommelfingeren op. Dog kan han ikke lide bogens forside – heldigvis er jeg selv meget tilfreds med den. Men til ære for andre, der måtte have det ligesom Bo, er her et andet foto fra min research til bogen:


Læsere vil muligvis genkende scenen.
I øvrigt finder lektøren bogen velskrevet, personerne troværdige og handlingen spændende. Det håber jeg, andre vil give ham ret i.

Endelig har jeg fået kendisstatus: "Forfatteren er uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur og kendt fra den sjove Fest i klubben ..." Sådan er det:) Tak til Bo Knudsen og god fornøjelse til dem, der vælger at læse Sweettalk.

Læs øvrige anmeldelser af Sweettalk:

"Jeg var imponeret af Romans karakter og hvordan forfatteren havde formået at bygge fortællingen op som en ramme omkring ham." Eva Lucia, reviews of lyrics, poetry and literature.

"Følsom lille fortælling ..." Birte Strandby, Bogvægten.

tirsdag den 29. marts 2016

Sweet!

Min ungdomsroman Sweettalk er ankommet.
En spændende bog for unge og voksne læsere. Udkommer på Turbine 8. april. Kan bestilles fra .... NU

PS. Se også omtale af bogen i lokalavisen Paperboy